100% tilfredshedsgaranti
Bæredygtig og miljøvenlig emballage

Tør og sart hud i intimområdet

Tør og sart hud i intimområdet
Intimområdet består dels af hud, dels af slimhinde. Indgangen til skeden markerer overgangen mellem de to typer af væv. Der er megen muskulatur i området, og vævet er designet til at kunne give sig, f.eks. i forbindelse med samleje og fødsel. Men selvom vores muskler er stærke og elastiske, og vores hud og slimhinde er skabt til at kunne holde sig selv i balance, kræver musklerne træning, og slimhinderne og huden fugt for at holde sig smidige og eftergivende hele livet igennem. 
 
Hormonelle udsving i forbindelse med pubertet, menstruation, amning og overgangsalder betyder, at meget af den naturlige fugt i slimhinden forsvinder. Periodevist eller mere permanent. På samme måde udtørrer almindelige sæbeprodukter med høj pH-værdi, f.eks. showergel, både vores slimhinder og hud i intimområdet. Og den fugt, der forsvinder, skal tilføres på ny. Udvendigt som indvendigt.
 

Renlighed, fugtighed og fedtstof

Får din hud og slimhinde ikke fugt, kan de let få små sprækker og rifter, som kan svie, klø, brænde og give udflåd. Og i værste fald blive inficeret med skadelige bakterier eller virus fra f.eks. toiletbesøg eller seksuel kontakt. Derfor er det vigtigt at holde dig ren. Det kan du blandt andet gøre ved at bruge en mild og pH-tilpasset intimsæbe, som er specielt udviklet til underlivet. Og ved at bruge vådservietter efter toiletbesøg. 
 
Men du skal også tilføre huden fugt og fedt med en god intimcreme, når du har vasket og eventuelt barberet dig. På den måde hjælper du vævet med at genskabe sin naturlige barriere mod fremmede og skadelige bakterier.
 
Til intimområdet kan det være en fordel at vælge en creme med en høj fedtprocent (over 70%). Det høje fedtindhold gør nemlig, at hudens celler binder sig tættere til hinanden, så fremmedlegemer ikke så nemt kan trænge ind. 
 
Når du vælger intimplejeprodukter, kan du med fordel vælge nogle, der:
  • indeholder fugtgivende ingredienser, der blødgør din hud og genskaber dens elasticitet
  • mindsker rødme og irritation - særligt hvis du barberer dig
  • ikke fedter, men trænger hurtigt ind i huden
  • er baseret på naturligt indhold. Det vil sige, at de indeholder ingredienser, som enten stammer fra naturen eller findes i din egen krop
  • er allergivenlige, fordi huden i intimområdet er særligt sart og følsom
Forrige